Inga Østergaard

Min væv er en skaftevæv med et ekstra udstyr kaldet henholdsvis dragrustning og harniskrustning.

Dette giver mig mulighed for at arbejde med en fri mønstring på fladen.

Det er en vævekonstruktion, der historisk har været kendt langt tilbage i tiden i Østen, hvor der har været tradition for at væve rigt mønstrede stoffer. Der har ofte været to personer i funktion under væveprocessen, hvoraf den ene har siddet oven på væven og trukket i alle mønstertrådene.

Jeg arbejder ligeledes med nogle af de teknikker (bindinger), der er blevet anvendt dengang, hvorimod min mønstring – ornamentik – er tilpasset vores tid. For mig er det vigtigt, at der er et samspil mellem teknik, materialer og mønstring, samtidig med at jeg gerne vil have et udtryk, der har rytme og spænding.

I mange af mine arbejder har jeg ønsket, at der er et betydningsindhold, derfor har jeg arbejdet med sentenser, bogstaver og tal.

Jeg har selv en uddannelse som vævelærer og har undervist i faget i mange år.